FØR- OG EFTERBILLEDER AF KLIENTER
Et træningsforløb tilpasset dig og dine mål
Der er aldrig to træningsforløb hos mig, der er ens. Det lyder måske lidt som en floskel, men hvert eneste forløb bliver skræddersyet til den enkelte klient. Med øje på dit udgangspunkt, dine mål og din livsstil bliver der simpelthen tilrettelagt et forløb, som er helt perfekt for lige netop dig.
Du kan snildt opnå nogle gode resultater på blot fem uger, men vigtigst af alt kan vi i løbet af et 5-ugers-forløb opbygge nogle sunde vaner, du kan tage med dig resten af livet. Du ser næppe den helt store transformation på fem uger, men du kan komme godt i gang og få det der famøse spark bagi, som ofte er dét, der skal til. Vi sammensætter et træningsprogram, som er tilpasset dine mål og din tekniske kunnen, og der bliver naturligvis taget højde for eventuelle skavanker. Dette træningsprogram kan du fortsætte med at følge, efter vores samarbejde slutter.
Et forløb starter altid med, at vi har en indledende samtale, hvor vi kortlægger, hvad du gerne vil opnå med træningen, og hvilke eventuelle udfordringer du har. Om der er fokus på vægttab, muskelopbygning eller generelt at komme i bedre form, kan vi sammensætte et træningsprogram, der giver mening for dig.
Hvordan træningen forløber afhænger fuldkommen af, hvilke mål du har sat dig. Der er eksempelvis milevid forskel på, hvordan du bør træne, hvis du gerne vil tabe dig, og hvordan du bør træne, hvis du ønsker at øge din muskelmasse. Noget af det allervigtigste er derfor, at du og jeg er enige om, hvad målsætningen er. Min erfaring er, at op imod 80-90 % af mine klienter har trænet forkert i forhold til, hvad de gerne vil opnå, og dét må naturligvis ikke ske.
Som personlig træner favner jeg bredt, og jeg kan derfor også være behjælpelig i mange forskellige situationer. Jeg har mange klienter, der ønsker at tabe sig eller at tage væsentligt på i form af muskler, men jeg arbejder også med mennesker, som ”bare” gerne vil være mere rippede. For eksempel ønsker mange at stå skarpere op til sommerferien eller til deres bryllup, og dette kan jeg hjælpe med. Jeg har ligeledes mange klienter, der ganske enkelt gerne vil komme i form for at blive sundere, gladere og stærkere.
Træningen sammensættes ud fra, hvad dit mål er. Vi træner sammen 1-2 gange om ugen i mit private gym i København, og derudover lægger jeg et træningsprogram for dig, som du kan følge på de træningsdage, hvor vi ikke fysisk mødes. Når vi har 1:1-sessioner, sørger jeg naturligvis for at instruere dig grundigt i de øvelser, du skal udføre, når du træner alene.
Vi er løbende i kontakt, og jeg er således med dig hele vejen igennem forløbet – også selvom vi måske kun ses en gang om ugen. Dit mål er mit mål, og vi er derfor også sammen om træningsprojektet fra start til slut.
Træning og kost går hånd i hånd
Jeg har naturligvis meget fokus på træningen, når du køber et træningsforløb hos mig. Man kan imidlertid ikke komme uden om, at kost og træning er to sider af samme sag. Derfor vil der også altid indgå grundig kostvejledning i et 5-ugers-forløb. Spiser du ikke korrekt i forhold til din træningsmængde og dine mål, er det nemlig så godt som umuligt at opnå de ønskede resultater.
Jeg tror ikke rigtig på stramme kostplaner og mystiske kure. Derimod tror jeg på, at det skal være nemt at leve sundt – og at det ér nemt at leve sundt. Det handler blot om at få opbygget nogle gode, sunde vaner. Denne del hjælper jeg dig med igennem træningsforløbet.
For mig at se handler det der med at spise sundt om balance. Der skal være plads til at spise søde sager en gang imellem, og det bliver der, hvis du overordnet set lever sundt. Der er i virkeligheden ikke så meget hokuspokus i det, det handler blot om lige at få knækket koden, og det er her, jeg kommer ind i billedet.
Igennem et træningsforløb hos mig vil vi typisk være i kontakt dagligt. Du vil sende mig billeder og beskrivelser af, hvad du har spist i løbet af dagen, og ud fra dette vil jeg komme med håndgribelige inputs til, hvad du med fordel kan ændre lidt på. På den måde får vi løbende rettet ind, så du vænner dig til at spise på en måde, som giver mening for din krop og din træning.
Målet er at opnå balance i kosten, og med mere end 10 års erfaring med kostvejledning kan jeg helt sikkert også hjælpe dig.
Book dit træningsforløb her på siden, og kom godt i gang
Uanset dit udgangspunkt kan jeg uden tvivl være dig behjælpelig, hvis du ønsker at komme godt i gang med et sundere liv. Det er aldrig for sent, og faktisk har jeg klienter på helt op til 80 år, så hverken alder, fysik eller eventuelle skavanker er en hindring.
Et 5-ugers-forløb er for dig, der ønsker at komme godt i gang med træningen, eller som mangler inspiration. Det er for dig, der gerne vil leve sundere og få opbygget nogle gode vaner, du kan tage med dig videre.
Du skal ikke forvente et vanvittigt vægttab eller en fordobling af din muskelmasse på fem uger, men du kan forvente at få taget rigtig godt hul på en ny livsstil. Når forløbet er slut, vil du være i stand til at arbejde dig videre imod større mål på egen hånd.