Vaegt

Vil du gerne tabe dig uden at skulle på en eller anden mærkelig kur, der er umulig at overholde for almindelige mennesker? Så lad mig hjælpe dig igennem et personligt træningsforløb. Min mission er, at du efter et endt træningsforløb føler, at træningen har været sjov og lærerig, og at kostvejledningen har givet dig nogle gode vaner, som gør det nemt for dig at leve sundt.

Når du vælger mig som personlig træner, kan du forvente at blive mødt i øjenhøjde af en træner, som sætter sig i dit sted. Med din livsstil, dine mål og dit udgangspunkt for øje sammensættes et træningsforløb, som giver mening for lige netop dig.

Har du brug for hjælp til vægttab, er du ganske enkelt landet det helt rigtige sted. Jeg har mere end 10 års erfaring som personlig træner, og vægttab er en af mine spidskompetencer. Læs mere om vægttab her på siden, hvor du også kan

Opnå varige resultater – uden at gå på kompromis

Fejlagtigt tror mange mennesker, at man er nødt til at være på kur eller følge en stringent kostplan, hvis man vil opnå et vægttab. Sådan hænger det ikke sammen, hvis du spørger mig – i hvert fald ikke, hvis du vil opnå varige resultater. For at komme godt i mål med et vægttab handler det om at være realistisk og at kigge på, hvad der giver mening for dig og din livsstil. Det handler om at skræddersy et forløb og at opbygge nogle gode vaner, som giver dig mulighed for fortsat at leve som et almindeligt menneske. Der skal være plads til at gå ud med vennerne og at hygge med familien. I bund og grund handler det hele om balance.

Hvis du ønsker at opnå et vægttab, er det nødvendigt både at kigge på din træning og din kost. Du skal ganske enkelt være i kalorieunderskud. Det vil sige, at du skal forbrænde flere kalorier, end du indtager. Det får vi til at ske igennem målrettet træning og en balanceret kost. Jeg sætter dig ikke på en stram kur, og jeg har ingen forventninger om, at du tæller kalorier. Jeg kostvejleder dig derimod på en måde, som gør det nemt for dig at træffe gode valg.

Når vi indleder forløbet, vil vi tage en snak om dine kostvaner, og jeg vil komme med gode råd til, hvor du kan sætte ind. Igennem hele forløbet vil vi desuden være i daglig kontakt, hvor du får feedback på din kost. På den måde bliver det nemt at rette ind. Typisk fungerer det således, at du sender mig et par billeder og en kort beskrivelse af det, du har indtaget i løbet af dagen. Ud fra dette kommer jeg med håndgribelige tips og tricks, hvis der er noget, der ikke ser hensigtsmæssigt ud. Jeg er altså med dig hele tiden – også selvom vi ikke fysisk mødes til træning.

Mit mål er at gøre din træning sjov og effektiv, og jeg er af den klare overbevisning, at kosten skal være ukompliceret og tilfredsstillende. Kort sagt hjælper jeg dig med at finde vejen til et afbalanceret liv, hvor kost og træning går op i en højere sammenhæng.

Hvor meget kan jeg forvente at tabe i et træningsforløb?

Det er vigtigt at understrege, at der aldrig er to træningsforløb eller to klienter, der er ens. Derfor er det heller ikke muligt at komme med et endegyldigt svar på, hvor meget du kan forvente at tabe dig igennem et træningsforløb.

Er der tale om et større vægttab, vil du typisk kunne tabe de første kilo hurtigt, hvorefter det vil begynde at gå langsommere. Er der tale om et mindre vægttab, vil det typisk tage længere tid kilo for kilo. Jo længere ned i vægt, du kommer, des mere genstridige bliver kiloene tilsyneladende.

En tommelfingerregel er, at du kan tabe cirka et halvt kilo fedt om ugen. For nogle er det imidlertid muligt at tabe både et og to kilo på en enkelt uge. Det varierer fra person til person.

I sidste ende bør det vigtigste imidlertid heller ikke være, hvor meget du kan tabe på hvor kort tid. For mig er det vigtigt at hjælpe dig til et varigt vægttab, så du ikke efter endt vægttabstræning hos mig tager på igen. Jeg hjælper dig med at finde frem til nogle holdbare løsninger i forhold til både kost og træning, så du ikke blot kan tabe dig her og nu, men kan forblive sund og slank resten af livet.

3 eksempler på vægttab

Margit, 40 år

Margit og jeg indgik et samarbejde over præcis ét år. Målet var at skabe et helt vildt resultat og at se, hvor langt vi kunne nå fra august til august.

August 2013

Margit og jeg var særdeles ambitiøse. Vi ville sammen skabe et sensationelt resultat, som mildest talt virkede urealistisk. Vi satte os derfor for, at Margit med en højde på 160 centimeter skulle gå fra 100 kilo til 60 kilo på et år.

Som om dét ikke var nok, skulle hele forløbet slutte med, at Margit skulle fuldføre en ironman. Det vil sige 3,8 km svømning i havet, 180 km cykling og 42 km løb. Det hele skulle trænes op fra bunden, så der var ikke andet for end at komme i gang.

August 2014

En onsdag morgen klokken seks sidder Margit og jeg og venter på, at Margit skal ind i studiet til Go’ morgen Danmark og fortælle om vores mission. Den efterfølgende søndag skal Margit fuldføre en ironman i København.

Margit får en fantastisk start på sin ironman, og det hele går over al forventning. Hun ender med at komme i mål på 12 timer og 51 minutter.

Margits historie er bevis på, at hvis man arbejder dedikeret, og begge parter yder optimalt, kan man opnå nogle helt fantastiske resultater.

Maria, 26 år

Maria har gennemgået et klassisk, flot vægttab. På 20 uger har hun formået at tabe sig 18 kilo.

Igennem hele forløbet har Maria levet fuldkommen normalt. Hun har ikke været på nogen stram kur, maden har blot været sund og varieret. Solide, gode vaner har dannet fundamentet for transformationen, og der har været plads til, at Maria i weekender og til særlige arrangementer har spist lidt mere ”frit” end i hverdagene. For mange – herunder Maria – er det vigtigt, at der er plads til at ”synde” indimellem, så man ikke ender med at køre død i projektet.

Maria har selv udtalt, at hun var virkelig glad for, at hun hverken skulle spise ud fra en streng kostplan eller tælle kalorier.

Maria trænede ud fra et fastlagt program på 4 x 1 time om ugen. Programmet bestod af en kombination af konditionstræning og styrketræning.

Martin, 35 år

Martin har gennemgået en forvandling, hvor han har ”tabt vommen”

Han gik fra 105 kg til 95 kg på 10 uger. Altså ca. 1 kg tabt om ugen.

Martin er et godt eksempel på en mand som har levet godt og spist lidt for meget junkfood og søde sager.

Jeg har dag for dag fulgt Martins kost og justeret lidt forskellige steder.

Martin udtaler selv: ”Jeg tænker lidt mere over hvad jeg spiser, men det har faktisk ikke været så svært som jeg troede, når jeg lige kom lidt i gang. Takket være Sebastian, har jeg fået en sparringspartner, som forstår min situation og han er altid flink til at bakke op”

Martin har trænet udfra et fastlagt program 3 x 45 min om ugen. Med en kombination af konditionstræning og styrketræning.

Ønsker du at opnå et betydeligt vægttab og samtidig opretholde en balanceret hverdag?

Så book et af mine personlige træningsforløb på 5, 10 eller 20 uger med fokus på vægttab.